polsk reklame

Dine kunder er hamrende ligeglad med dit produkt – de vil mærke historien

Jesper Koch NEURO-BLOG @da Skriv kommentar

I denne uge har jeg arbejdet meget med at overbevise en kunde om denne basale påstand (som jeg har ret meget at have i):
Kunder gider ikke at købe produkter hos en virksomhed. Hvis din kommunikation handler om at nå frem til en TRANSAKTION (giv mig dine penge og få mit produkt) og du ser loyalitet, som en funktion (Antal, der gør noget bestemt i en statistik), så kan du være helt sikker på at DINE KUNDER MISTER INTERESSEN
Kunder vil ikke bare være et tal i en statistik. De vil inspireres af historier og de vil være med i en bevægelse og et fællesskab, der gør en forskel. Så, hvis dine budskaber handler om at skabe TRANSFORMATION (Vi kæmper for…) og du ser loyalitet, som evnen til at skabe en følelse, så er du i gang med at ADSKILLE DIG og TILTRÆKKE KUNDERNE
Så det handler i princippet ikke om at beskrive dit produkts egenskaber, men om at fortælle en historie (storytelling), der vækker følelser, hvor du så placerer dit brand i historien (avanceret product placement). Når du er god til det, vil dine kunder ikke længere kommunikere med og om produktet.
De vil knytte sig til brandet og købe produktet, fordi de tager del i den gode historie, som vækker genkendelse, identifikation og dybe følelser
Her kommer et eksempel.
Hvis jeg siger Polsk Auktionshus, hvad tænker du så?
Jeg tænker gammelt, støvet, tungt kedeligt!
Men, den udfordring har det polske auktionshus Allegro taget op med youtube-kampagnen “English for beginners”.
Før vi går videre, skal du lige se de imponerende resultater:
  • 6.872.649 VISNINGER
  • 57.559 LIKES
  • PÅ UNDER 1 MÅNED
BRUG PERSONIFIKATION
Et bærende element i kampagnen er personifikation, som kan defineres sådan her:
Menneskelige egenskaber, tanker og følelser bliver overført på begreber eller genstande. I nogle tilfælde kan fokus være selve genstanden (artefakt-branding) andre gange kan det være en konstrueret person, som indeholder de værdier og følelser, som vi gerne vil aktivere
Here it goes.
En gammel mand modtager en engelsk ordbog med posten. Hvorefter han begynder at øve sig på engelsk.
I starten foregår det bare ved skrivebordet, men efterhånden bliver han mere og mere opslugt af det. Han klistrer fx post-it-sedler op overalt og han bringer sig i en masse sjove situationer, som han slet ikke tænker over, fordi han er opslugt af sit projekt.
Det hele bliver lidt komisk:
Så nu har vi fat i personen og vi begynder at tænke: “Hvorfor vil han så gerne lære engelsk”? Vi bliver nysgerrige!
BRUG AKTUALITET
Så nu er vi klar til at placere historien i en kontekst, som er aktuel lige nu, nemlig julen.
Manden ankommer til et hus, hvor der er pyntet op til jul. Hans søn åbner døren og så går det op for os, hvad det hele handler om. Det handler om, at han gerne vil skabe en relation til sit barnebarn. I scenen ser vi således en mørk lille pige og manden knæler ned og siger:
“Hi, I am your grandpa”

Der er jo ikke et øje tørt. Fordi, nu kan vi se, at det ikke kun var for sjov, at han ville lære engelsk. Der er tale om et dybfølt ønske om at skabe en TRANSFORMATION. At gå fra ikke at kunne kommunikere til at kunne kommunikere, at knytte bånd, at være noget særligt for sit barnebarn, osv. Og FØLELSEN bliver noget med “at være forbundet”, “at blive elsket”, mv.
Og når denne følelse=loyalitet er skabt, placerer vi vores brand og budskab, således at vi sikrer, at værdierne og følelserne også associeres til det vi gerne vil sælge.
I dette tilfælde er taglinen:
HVAD SØGER DU?
Og det jo genialt. Nu handler det ikke længere om at købe nogle ting i et auktionshus. Det handler om noget, der er langt vigtigere. Nemlig at søge efter de ting, der har aller mest værdi for dig.
Vil du også gerne adskille dig og tiltrække kunderne, frem for at jage dem?
Så ring til mig på 61289797
Jesper Koch. Cand.Psych og ekspert i neuromarketing.
Jesper KochDine kunder er hamrende ligeglad med dit produkt – de vil mærke historien

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *