bilka-game

En sprængfarlig “MARKETING COCKTAIL”

Jesper Koch NEURO-BLOG @da Skriv kommentar

Super fed dag i går!
Jeg havde den fornøjelse hjælpe hele SoMe-teamet, hos Dansk Supermarked, med at udtænke 3 sociale kampagner, der skal lanceres efter jul. Jeg kan godt afsløre at Hans Tosti, som er Head of social, har samlet et dream team, som VIRKELIG vil skabe begejstring hos kunderne i Føtex, Netto og Bilka i den kommende tid.
Nå, men, her kommer et eksempel på en sprængfarlig “Marketing Cocktail”, som Bilka brugte forleden til at adskille sig og skabe øget tiltrækning.
Du laver cocktailen ved at blande følgende ingredienser:
AKTUALITET + GAMIFICATION + SOCIALT MEDIE:
  • AKTUALITET: Nu er det snart jul. Det udløser to problemer. For det første, skal vi ud at handle en masse ting ind. Det kræver tid og energi. For det andet, koster det rigtigt mange penge. Penge, som ikke alle har, hvorfor julen ikke nødvendigvis er en god tid for alle (Pain).
  • GAMIFICATION: Vi elsker spil, hvor der et element af “challenge” og hvor vi har mulighed for at vinde noget. I dette tilfælde går spillet ud på at to “Bilka fyre” skal løbe rundt og finde de varer, som kunderne skriver i kommentarfeltet på Facebook Live, når det sendes. Vinderen bliver udtrukket blandt dem, der skriver varer i kommentarfeltet.
  • SOCIALT MEDIE: Det sociale medie, som kunderne bruger aller mest, udvælges til påvirkningsstrategien. I dette tilfælde forstærkes aktualiteten ved at anvende featuren Facebook-Live, sådan at konkurrencen foregår den 21.11 kl.19:30. Dette forstærker ikke alene aktualiteten, men også spændingen. Fordi, dette er ikke en båndet udsendelse “DET FOREGÅR NU OG HER”.
Kan det betale sig?
JA, hvis du tror på dette her:
Markedsføring handler ikke om at fokusere på TRANSAKTION (Betal mig og få mit produkt).
Det handler om dette her:
  • At få kunden til at kommunikere med Brandet, i stedet for produktet.
  • At fokusere på den TRANSFORMATION, som vi ønsker at skabe i rigtige menneskers liv (Fjern en smerte).
  • At forlade overbevisningen om at loyalitet er en funktion og erstatte den med overbevisningen om at LOYALITET ER EN FØLELSE
  • At tro på, at når først vi ENGAGERER vores kunder og derigennem påvirker dem følelsesmæssigt, så er vi også ved at skabe et (Brand)community, der vil bidrage til at tiltrække endnu flere tilhængere, som ikke har noget problem med at købe vores produkter, fordi de har knyttet stærke bånd til brandet (Transaktionen sker automatisk).
Og det er lykkedes her. Prøv at se, hvad kunderne skriver og hvor mange hjerter, der sendes i Bilkas retning:

 

Tænk lige over dette spørgsmål:
Hvordan kan du lave et event eller en kampagne, der på en genial måde kobler aktualitet, gamification og sociale medier sammen?
Har du lyst til at blive udfordret på din markedsføring i forhold til at adskille dig fra dine konkurrenter og tiltrække kunderne, frem for at jagte dem?
Så ring til mig på 61289797
Jesper Koch. Ekspert i neuromarketing.
Jesper KochEn sprængfarlig “MARKETING COCKTAIL”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *