polsevogn-til-linkedin

“Pølle” – Hun skaber social forandring, der kan ses, smages og mærkes!

Jesper Koch NEURO-BLOG @da Skriv kommentar

Hej, hold da helt op, hvor har jeg fået mange (som i MANGE) mails vedrørende mit sidste indlæg omkring “Artefakt-branding” og sædcyklen i European Spermbank (Fedt, bliv ved med at skrive 😉 )
Flere efterlyser endnu et eksempel, så det får I da bare. Eksemplet er “Pølle” – Verdens mest berejste pølsevogn” Men først lige en opsummering af, hvad Artefakt-branding er (just in case):
Artefakt-branding handler om, at du tager et objekt, en ting, proces eller genstand (Artefakt), hvorefter du tillægger det en særlig værdi eller udtryk (added value). Derefter markedsfører du dit artefakt på en sådan måde, at det kobles sammen med det produkt, værdier, services, eller den bevægelse du ønsker at markedsføre, sælge eller skabe.

VERDENS MEST BEREJSTE PØLSEVOGN

I dag skal vi så møde en ildsjæl med et stort hjerte, der ønsker at skabe social forandring i verden. Navnet er Fanny Posselt, der i sit afsluttende eksamensprojekt hos Kaospiloterne fik den geniale ide at udvikle en mobil pølsevogn, der kunne transporteres til de steder, hvor, der er et stort behov for social forandring.

HVORFOR EN PØLSEVOGN OG HVAD KAN DET BRUGES TIL?

Fannys mål er at indsamle penge og engagere folk til at gennemføre social forandring. Her kunne hun jo (som de fleste) have valgt at lave glittede brochurer, som hun kunne uddele foran Salling på gågaden. Men, nej!
Hun vælger i stedet Pølsevognen, som er et “Artefakt”, med en høj symbolsk betydning, ihvertfald i Dansk kultur. Pølsevognen tiltrækker mennesker på en kold vinterdag og forbindes med folkelighed, humor og dialog. Og det kan VIRKELIG bruges til noget.

SOCIAL FORANDRING PÅ GRØNLAND

Siden 2003 er over 100.000 mennesker blevet inspireret af “pølle” til at engagere sig og med-investere i social forandring. Og Fanny har delt ca. 53.874 gratis hotdogs ud på fem kontinenter for at støtte udsatte børn og deres familier.
I 2013-14 tog “pølle” fx til Grønland for at højne livskvaliteten for børn og unge. Normalt kommer den “danske kultur” til Grønland på denne måde, hvilket, der jo, egentlig ikke er noget galt med:
Men med “Pølle” kunne de grønlandske børn og familier få en RIGTIG BID AF DANMARK. I bedste neuromarketingstil blev “pølle” omdrejningspunktet for social aktivitetet, hvor alle sanser blev aktiveret – også smagssansen:
Projektet kan procesmæssigt beskrives sådan:
  • “Pølle” lander på stedet.
  • Alle indbydes til pølsefest og hygge
  • Der indbydes til drømmeworkshop, hvor alle indbyggerne kan sætte ord og handling på egne drømme om en endnu bedre fremtid for børn og unge i Ittoqqortoormiit
  • Der laves en prioriteret liste af tiltag, der skal sættes i gang
På den måde blev der både skabt opmærksomhed om projektet, men aller vigtigst, aktørerne tog selv ejerskab for at skabe den forandring, der skulle til.
Tiltagende var i prioriteret rækkefølge:
1.Lav en biograf, 2. udflugter, 3. en skiklub, 4. en sejlads fra København til Ittoqqortoormiit (For at sætte fokus på byen, som turistattraktion).
Se filmen:

Nu, hvor “Pølle” er skabt kan hun bruges til at bygge andre koncepter op, der alle bidrager til bevægelsens purpose (Det er bevidst at jeg siger bevægelse – ikke virksomhed). Disse er:

COOL DOGS:

Din virksomhed kan blive en “Cool Dog” og derved få del i den oplevelsesorienterede kommunikation, internt og eksternt. Virksomheden kan kort sagt blive en del af den storytelling, som “Pølle” er eksponent for, og dermed få en mere synlig CSR-profil og social bundlinje.

UDLEJNING:

Med masser af gode historier fra sine mange rejser er Verdens mest berejste Pølsevogn en hyggespreder uden lige og udlejes til diverse arrangementer. På den måde bidrager “Pølle” endnu engang til kendskabet og spredning af bevægelsens purpose.

PØLLE RACING TEAM:

Du og din virksomhed har mulighed for at deltage i forskellige go-card løb og prøve/leje “Pølle Racing Team Racersimulator. Derudover er det også muligt at blive sponsor og bidrage yderligere til social forandring.
Hvis du er nysgerrig, så kontakt gerne Pølseagent Claudio Amdisen, som er en helt fantastisk fyr. Hans kontaktinfo er: 312 155 30 / ca@fannyposselt.dk
Har du lyst til adskille dig fra konkurrenterne og tiltrække de rigtige mennesker, så kontakt mig på 6128 9797
Jesper Koch“Pølle” – Hun skaber social forandring, der kan ses, smages og mærkes!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *