first-kiss-3

Sådan får du 1000.000 likes fra dine kunder

Jesper Koch NEURO-BLOG @da Skriv kommentar

Hvor mange gange har vi marketeers (og alle mulige andre) ikke sagt det her:
SEX SÆLGER!
Men i virkeligheden er det ikke sex, der sælger. Det er Oxytocin, der sælger, men det lyder jo ikke så “sexy” vel?

ADVARSEL! NØRD- ALARM
(Nu går jeg en smule i selvsving)

Oxytocin er en MEGET stærk neurotransmitter (også kaldet “The love molecule”), der dannes i hypothalamus og lagres i hypofysens baglap (neurohypofysen). Hormonet er især fremtrædende hos kvinder og udskilles i høj grad ved berøring og nærhed. Fx. ved et kram over 30 sekunder.

Det vil sige, hver gang vi laver content, hvor mennesker rører hinanden eller berører hinanden, så siger det “KATJIIING” på like, deling og fra pengekassen.
Prøv blot at se dette sociale eksperiment, hvor filmfotografen Tatia Pilieva beder 20 fremmede mennesker, der aldrig har mødt hinanden før, om at kysse hinanden. Denne lille video har i løbet af 2 år opnået (hold fast):
116.135.950 visninger
523.648 likes
Hvorfor? Fordi, den banker 200% ind på Oxytocin-udskillelsen, samtidig med, at der er tale om et originalt PLOT, der får de fleste af os i en tilstand af spænding (hvad vil der mon ske) og “feel good” (Det ser ud til at de godt kan lide det).

Disse neurotriggere kan du selvfølgelig også bruge i dine social media kampagner og i din branding generelt.
Tidligere har jeg fx blogget om succesfulde kampagner, som fx Anton Berg (The Valentine Experiment), der virkelig tapper ind på “the love molecule” og fra Januar går jeg (+ spændende kunde) i gang med endnu et socialt eksperiment / social kampagne, som VIRKELIG vil blive delt i hele verden (Fingers crossed).
Men ideen om berøring og nærhed kan også anvendes på en mere kompleks måde, hvor du bygger kampagnen mere op på, hvordan mennesker kommer tættere på hinanden i deres relationer (fx Kalmar-huse (Gaven) eller Spies (Do it for mom).
Her kommer et eksempel på en social kampagne, der bygger på afstand/nærhed i relationer.
Mobilselskabet CBB vil selvfølgelig gerne (indlysende) sælge flere mobilabonnementer. Der kunne de have valgt, som de andre, at tilbyde forskellige tilbudspakker (GAAAAB).
CBB lavede i stedet kampagnen “GENOPTAG KONTAKTEN” ud fra følgende PLOT:
  1. Find en person og spørg hende/ham om, hvilket menneske, der har betydet mest for dem i deres liv
  2. Opsøg disse mennesker og få fat i deres mobilnummer
  3. Overrask personen med, at du har telefonnummeret til dette menneske og bed personen om ringe op til nummeret
  4. Film hele seancen
  5. Præsenter taglinen “Genoptag kontakten – Det er aldrig for sent”

oprethold-kontakten

 

På denne måde har CBB virkeligt engageret deres kunder. Fordi, det ikke længere handler om noget, så teknisk og gabende kedeligt, som et mobilabonnement. Nej, det handler pludselig om at CBB giver dig muligheden for at vedligeholde gode venskaber og genoptage kontakten, til dem, der er gledet væk, men som du savner meget.
OG, deres content marketing har VIRKELIG fået et boost, fordi nu kan de lave den ene ultrakorte film efter den anden, der handler om at hjælpe hinanden med at genoptage kontakten til tabte relationer.
Her er et eksempel:

 

GÅDE!
Nu bliver det spændende om det er flest kvinder eller mænd, der liker og deler dette blogindlæg.
HVAD TROR DU OG HVORFOR?
Og, hey!!
Hvis din virksomhed også skal adskille sig fra konkurrenterne og sælge mere, så ring til mig på 61289797
(hvorfor har du egentlig ikke gjort det endnu?)
Hav en dejlig dag :)
Jesper
Jesper KochSådan får du 1000.000 likes fra dine kunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *