do-it-forever-linkedin

SÅDAN “FORFRISKER” DU DIT BRAND – Med “Brand Refreshed Strategien”

Jesper Koch NEURO-BLOG @da Skriv kommentar

I September 2015 lancerede Spies kampagnen “Do It For Mom”. En utrolig succesfuld kampagne, der fx har fået langt over 9 millioner likes på youtube.
Lad mig lige opsummere det PLOT, som blev brugt i “Do It For Mom”:

 

PROBLEM
Der fødes for få børn i danmark til, at vi kan opretholde vores høje levestandard (Samfunds-smerte). Samtidig er der mange mødre, der lider, fordi deres søn ikke får taget sig sammen til at levere et barnebarn (Persona-smerte). Men, det kan være svært, fordi sønnike enten ikke har fundet en kæreste eller simpelthen ikke er parat endnu (Skal hjælpes på vej).

 

LØSNING
Forskning viser, at, når du er fysisk aktiv, har du mere lyst til sex. Derfor har Spies udviklet konceptet “parent purchase”, hvor “mor” kan bestille en aktiv ferie til sin søn og svigerdatter, i håbet om at øge chancen for at få et barnebarn.

 

MEN, INTET VARER EVIGT – heller ikke en genial kampagne

Derfor lancerer Spies nu en opfølger med titlen “DO IT FOREVER”, og nu kommer vi ind til kernen af det jeg har på hjertet i dag.
Spies bruger nemlig det, som jeg kalder “Brand Refreshed Strategien”.
I stedet for hele tiden at opfinde nye kampagner, kører du videre på den storyline, det PLOT, som du allerede er i gang med, og på den måde forstærker du effekten af dit brand. Typisk fokuserer du på et andet problem, som dine personas også gerne vil have løst. Eller du identificerer et nyt problem, der er afledt af det første problem og som du nu også gerne vil løse.
I filmen “DO IT FOR MUM” spørges der, således: “Kan man købe kærlighed for penge”?
Men, i den nye kampagne “DO IT FOREVER”, spørges, der sådan her: “Er sex vejen til evigt liv”? Herefter siger stemmen: “Vores fælles indsats har båret frugt og fødselstallet er igen opadgående. Men efter at have sikret Danmarks fremtid, er vi stødt på et nyt problem.”… “Det viser sig at danske par har langt mindre sex, efter at de har fået børn”
Budskabet i denne kampagne er altså:
Ok, nu lykkedes det at knække kurven med den nedadgående børnefødsel, men vi har skabt et nyt problem, nemlig “forstyrrelser” i soveværelset, som dræber sexlivet (og påvirker helbredet og levealderen). Så det vil Spies selvfølgelig gerne kompensere for med en eksotisk ferie, hvor I får rabat alt efter, hvor mange børn I har fået.
Og her anvendes den samme signal-kommunikation, som i “Do It For Mom”:
Fallos-symboler og statistik kobles sammen med det produkt, som man ønsker at sælge (eksotisk rejse). Effekten er en kombination af øget troværdighed (Epinion undersøgelse) og masser af humor, der giver os lyst til at like, kommentere og dele filmen.
På den måde vedligeholder Spies opmærksomheden fra første kampagnebølge og forfrisker deres brand, således at de stadig er “top of mind” hos kunden.
Spørgsmål:
Kan denne strategi også bruges i andre brancher, end rejsebranchen? Kan du fx bruge den, hvis du gerne vil adskille dig og tiltrække flere B2B-kunder?
Det enkle svar er JA!
Jeg vil gerne fortælle dig, hvordan, hvis du ringer på 61289797
Jesper Koch, Ekspert i neuromarketing
Jesper KochSÅDAN “FORFRISKER” DU DIT BRAND – Med “Brand Refreshed Strategien”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *