Dianal

Vil du også tiltrække 10.494.133 potentielle kunder ?

Jesper Koch NEURO-BLOG @da Skriv kommentar

Jeg har en mission, som jeg rigtig gerne vil have dig med på:
Skulle vi ikke holde op med at lave dødkedelige reklamer, annoncer, telemarketing og alt muligt andet, som kun har et eneste formål, nemlig at jagte kunder, som ikke vil jagtes?
Hvad siger du til at frisætte kreativiteten og lave indhold, der inspirerer og engagerer mennesker? Hvad siger du til at fokusere på at konvertere din virksomhed fra en struktur til en bevægelse, som tiltrækker de bedste kunder, og hvor du får et community af usynlige sælgere ude i marken?
Det lyder da ikke så tosset, vel?
Vi kunne jo starte helt lavpraktisk med spørgsmålet:
Hvordan laver du indhold, der går viralt, sådan at kunderne liker, deler og kommenterer dit budskab?
Det behøver ikke være så svært – eller dyrt
For 5 år siden lavede nogle fyre en video, der i dag har 10.494.133 visninger på youtube, hvilket må siges at være enhver online marketeers drøm.
Rune, Jeppe og Mads dannede for sjov kunstnergruppen Done Right Jr, der havde visionen at udforske musik og oplevelser i sammenhæng med virale virkemidler. I den forbindelse lavede de følgende videoeksperiment:
  1. De oprettede en profil på Chatroulette, som er en hjemmeside, der er designet til at mennesker overalt på kloden kan video-chatte med hinanden.
  2. De komponerede sangen ‘Chatroulette Love Song’, der indledes med teksten ” “Here is a song for you Diana” og afsluttes med et frieri i form af teksten “Will you marry me Diana”.
  3. De lavede en serie af virkemidler (filmmanuskript), der udfoldede sig mere og mere i løbet af sangen.
  4. Derefter fandt de en profil på en ung kvinde ved navn Diana, som de så inviterede til en videochat. Men, i stedet for en almindelig chat, overraskede gutterne hende med sangen og deres gennemtænkte set-up
  5. Den optagede video fra chat-rummet blev delt på youtube og facebook, hvor det hele eksploderede viralt.
Se filmen her:

Se behind the scenes her:

Sangen blev på dage afspillet mere end en million gange, selvom folk blev lidt skuffede, da de fandt ud af, at Mads, som i videoen frier til Diana, allerede var lykkeligt gift. Desuden viste det sig også at Diana fra videoen faktisk også allerede var forlovet.
Men, det interessante er i virkeligheden:
Hvordan kunne tre unge fyre skabe resultater på mikrobudget, som store marketingafdelinger drømmer om at skabe?
Her kommer 3 tips til at skabe en viral succes

1. Identificer en PERSONA

Langt de fleste sociale marketing kampagner går ikke viralt, dels fordi de er drevet af ideen om at mennesker køber produkter. Dels, fordi ideen simpelthen ikke er original nok, hvilket resulterer i dødkedeligt indhold.
Derfor.
GLEM ALT OM PRODUKTET i første omgang.
Udvælg i stedet en PERSONA, som dit publikum identificerer sig med.

2. Gå efter OVERRASKELSESMOMENTET

I dette tilfælde var personaen Diana og overraskelsen var kærlighedssangen. Yousee anvender fx overraskelsesmomentet på glimrende vis, i en social kampagne rettet imod Lukas Graham fans.

3. Skab et FØLELSESMÆSSIG FÆLLESSKAB

Essensen er at mennesker ikke (i første omgang) køber produkter. De køber mennesker, eller rettere, de bliver påvirket til at købe, fordi dit produkt forbindes med en positiv følelse. Det er fx derfor at Coca-Colas tagline er “Taste the feeling”.
Et følelsesmæssigt fællesskab handler altså om evnen til vække bestemte følelser hos en gruppe, hvorefter disse følelser på en meget subtil måde kobles sammen med dit brand, koncept, produkt
Det gør du ved at skabe helt særlige situationer, hvor kunden oplever bestemte følelser.
Argumentet for at gøre det er ganske enkelt dette:
Din kunder kan ikke huske dit produkt, men de kan huske den følelse de havde i situationen, hvor de kom i kontakt med produktet
I dette tilfælde var hele pointen at overraske Diana, hvorefter hun føres igennem et miljø (positive triggers), hvor hun bliver mere og mere glad og imponeret.
Et andet eksempel er kampagnen “Genoptag kontakten”, der blev lavet til mobilselskabet CBB, hvor overraskelsesmomentet netop kobles sammen med følelsesmæssig forbundethed:

4. Skab en bevægelse og en landingsside

Nu tænker du måske “hvornår sker salget”?
Salget opstår, når kunden er blevet fan, fordi du har skabt resonans. Det vil sige, når du og din kunde virkelig er kommet på “bølgelængde”. Det er, når du via dit indhold har påvirket kunden så meget følelsesmæssigt, at han/hun forbinder dit brand og dermed dine produkter med en bestemt følelse. Det er, når kunden ikke længere kommunikerer med produktet eller en struktur, men derimod med et brand og en bevægelse.
Når det opstår, foregår salget (transaktionen) automatisk. Derfor bliver din opgave at lave et en meget klar CALL TO ACTION, der leder din kunde direkte ind i på en landingsside, hvor kommunikationen fortsætter og hvor selve salget kan gennemføres.
I Spies Rejsers succesfulde kampagne ser landingssiden fx sådan ud:
Hvordan skaber du en bevægelse?
Hvis Rune, Jeppe og Mads havde arbejdet i en marketingafdeling og gerne ville udbrede deres budskab, så kunne de fx have opfordret andre til at overraske deres kæreste med en kærlighedssang, som så kunne postes på Done Right Jr´s facebookside og youtube-kanal, som igen blev linkes sammen med den landingsside, hvor kunden skal købe produktet. På den måde er der ikke længere tale om en sjov ide, der går viralt, men om en serie, en filosofi, et koncept, en bevægelse, der på en meget spændende og effektiv måde adskiller virksomheden fra sine konkurrenter.
Så i første omgang handler det om den geniale ide, men i næste omgang handler det om at få ideen til at sprede sig, fordi dit publikum overtager ideen:
  1. Genial ide går viralt
  2. Publikum opfordres til at gøre det samme
  3. Publikum generer indhold, som går viralt
  4. Der er skabt en bevægelse = øget adskillelse = øget tiltrækning
I den kommende tid vil jeg glæde mig til at præsentere dig for sociale kampagner, der bygger på nogle af disse tanker og værktøjer.
Hvis du ikke kan vente, og gerne selv vil være en del af successen, kan du jo bare ringe.
Mit telefonnummer er 61289797
Jesper Koch, Ekspert i neuromarketing og cand.psych.
Jesper KochVil du også tiltrække 10.494.133 potentielle kunder ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *